Annonce

Annonce

Prisen på frugt og grønt får endnu et hak ned

Nyt pristjek maler et billede af et økologimarked, der er præget af benhård konkurrence. Næsten alle supermarkeder har det seneste år skåret en kr. af priserne.

20. marts 2019
Læsetid: 4 minutter
Grøntsager i butik

Ifølge Forbrugerrådet Tænks pristjek fortsætter de danskedagligvarepriser på økologiske grøntsager med at falde. Foto: Colourbox

Dagligvarekædernes kamp om at være billigst med økologiske fødevarer fortsætter med uformindsket styrke. Det fremgår med al tydelighed af et pristjek, som Forbrugerrådet Tænk netop har offentliggjort.

Heraf fremgår det, at alle kæder med Aldi som en enlig undtagelse det seneste år har barberet en pæn bid af priserne på økologisk frugt og grønt.

Forbrugerrådet Tænk har hvert år siden 2015 tjekket priserne på en stribe økologiske basisprodukter, og pristjekkene viser meget tydeligt, at kæderne kæmper en indædt kamp om at være billigst på økologi, mener hvidløgsavler Lotte Lei, formand for Frugt-, bær- og grøntudvalget i Økologisk Landsforening.

”Vi oplever, at flere producenter bliver presset på prisen, og jeg vil gerne advare om, at det kan ende med, at vi skal producere til lavest mulig fællesnævner. Det vil gå ud ovre både smagen og kvaliteten og vi risikere at ende med nogle produkter, som vi ikke er interesserede i,” advarer Lotte Lei.  

Pristjek

  • Pristjekket omfatter en kurv med 11 varer, som er tilgængelige i samtlige af kæderne:

  • Agurk, broccoli, gulerødder, kartofler, snackpeberfrugter, tomater, appelsiner, bananer, citroner, kiwifrugter, og æbler.

  • Forbrugerrådet Tænks pristjek bliver hvert år foretaget i januar/februar måned.

  • Siden 2015 er den laveste pris for de 11 produkter, som indgår i pristjekket faldet fra 139,33 kr. til 117,60 kr.

49 pct. forskel på billigste og dyreste butik

Netto, Rema 1000, Kiwi, Aldi og Lidl. Sådan ser listen ud over de danske dagligvarebutikker, som gennem de seneste fem år var billigst med økologisk frugt og grønt, og tendensen er klar. De økologiske gulerødder og frugter bliver billigere år for år.

I det nye pristjek er Lidl billigst med en pris på 117,60, mens kunderne i Menu skal grave 49 pct. dybere ned i lommen og fiske 175,23 kr. op for de samme varer, og Menu er dermed landets klart dyreste dagligvarekæde, når det gælder salg af økologisk frugt og grønt.

’Næsten alle kæder har i gennemsnit skåret mindst en kr. af prisen på hver økovare. Dermed fortsætter supermarkederne den hårde konkurrence på pris, som har vist sig i form af billigere økovare i Forbrugerrådet Tænks pristjek,’ skriver forbrugerorganisationen, som har flere end 82.000 medlemmer.

Øget konkurrence fra importvarer

I Økologisk Landsforening forklarer Henrik Hindborg, markedschef for detail, at der formentlig er flere forklaringer på de støt faldende priser.

”En af årsagerne er, at der i dag er kommet så meget flow i det økologiske grøntsagssalg, at kæderne får færre kassationer. Med en større omsætningshastighed får butikkerne et mindre svin og det betyder, at de kan sætte priserne ned,” siger Henrik Hindborg.

Han peger desuden på, at et kig i statistikken over Danmarks udenrigshandel med økologisk frugt og grønt viser, at importen er tredoblet fra 2014 – 2017, og at billige produkter fra udlandet formentlig er med til at lægge et ekstra pres på afregningen til de danske producenter.

”Men jeg tror også, at det prispres, som flere avlere oplever, er udtryk for, at landets relativt få indkøbere har større magt hver især, end producenterne har hver især,” siger Henrik Hindborg, som ikke tør spå om, hvorvidt prisfaldene vil fortsætte.

Hvis dagligvarehandlens ønske om et bredere og mere interessant økologisk sortiment af frugt & grønt skal blive en realitet, opfordrer han kæderne til at gøre det noget mere attraktivt for danske økologiske avlere at satse på nye special produktioner i et tæt samarbejde med detailhandlen.

"Det handler altså om både at styrke samhandelsrelationen, som den ser ud fra avleren, og det handler om at sætte barren meget højere i forhold til at få nye sorter, kvaliteter og varianter på hylderne," siger han.

Medlemmer af Forbrugerrådet Tænk kan se pristjekket her.

 


Flere artikler fra samme sektion

Danskerne køber nu økologi for 16 mia. kr.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget af økologiske fødevarer i 2024 voksede med 3 pct. Men trods fremgangen faldt økologiprocenten en anelse fra 11,8 pct. til 11,6 pct., da det konventionelle fødevaresalg sidste år voksede endnu hurtigere.

22-04-2025 3 minutter Dagligvarehandel

Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter

Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.

16-04-2025 4 minutter Mere grønt,   Grøntsager

De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine

Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.

16-04-2025 6 minutter Mere grønt,   Grøntsager,   Det Økologiske Spisemærke