Annonce

Annonce

Økologisk Landsforeniing sætter både spot på de grønne proteiner og kød med omtanke, når foreningen deltager i Madens Folkemøde på Engestofte Gods. Foto: Christian Lykking

Økologisk Landsforening tryller med proteiner på Madens Folkemøde

Pressemeddelelse

Hvad har en tryllehat, 15 blendere, kød og bælgfrugter med hinanden at gøre? Det vil Økologisk Landsforening gøre besøgende på Madens Folkemøde klogere på, når foreningen hylder magien i proteiner den kommende weekend den 24. og 25. september.

Der er magi i proteiner. Ikke nok med at de er vigtige byggesten for både muskler og hjerne. Proteiner – både de animalske og de vegetabilske – har også smagsmagi, hvis vi tilbereder dem på nye måder og er bevidste om, hvordan kvalitet, dyrevelfærd og økologi hænger sammen. Alt det forenes, når Økologisk Landsforening er vært på to spændende stande og ved to events på Madens Folkemøde, der finder sted på Engestofte Gods på Lolland i den kommende weekend den 24.og 25. september.

”Først og fremmest sætter vi spot på de grønne proteiner, som er vigtige ingredienser i fremtidens måltider. Når vi skal skrue ned for kødforbruget, skal vi skrue op for andre proteinkilder, som fx ærter, bønner og linser. Det betyder samtidig, at vi skal lære at bruge de grønne proteiner på nye måder,” forklarer Sigrid Solberg Vestergaard, der er projektkoordinator for foodservice i Økologisk Landsforening.

Derfor inviterer Økologisk Landsforening de besøgende inden for i bælgfrugternes magiske univers, der markeres med en workshop om lørdagen kl. 13 med spændende oplæg og 15 blendere, der forvandler økologiske og danskdyrkede bælgfrugter til velsmag, og hvor man kan blive klogere på, hvordan iblødsætningsvandet fra bælgfrugter kan trylles om til marengs.

Kød med omtanke

Også de animalske proteiner sættes i fokus, når Økologisk Landsforening byder op til debat om, hvorvidt vi kan smage dyrevelfærden i kødet, og om forbrugerne er villige til at betale lidt mere for kød, der er produceret med omsorg for klima og biodiversitet?

”Vi vil byde på smagsprøver på oksekød, der stammer fra økologisk kvæg, der har græsset på særlige naturområder – og derudover er det målet, at gæsterne på folkemødet kan få viden om sammenhængen mellem klima, biodiversitet, dyrevelfærd og økologi,” siger Sigrid Solberg Vestergaard.

Lørdag kl. 10 inviterer Økologisk Landsforening til debatten ”Kød med omtanke” med kok og slagter Michael Museth, Iben Krogh fra Tænketanken Frej, Julie Henriksen, landbrugsfaglig projektkoordinator i Økologisk Landsforening og Margrethe Therkelsen, Institut for Fødevarer på Københavns Universitet.

Derudover kan man møde repræsentanter fra Økologisk Landsforening til følgende debatter:

Formand Per Kølster: fredag kl. 11 'Madhåndværksfagene kalder på elever', fredag kl. 13 og 13.45 som moderator for 'Den store klimadebat 1 + 2', fredag kl. 15.30 'Hvad gør vi med jorden', lørdag kl. 11 'Ploven en saga blot?'.

Landbrugspolitisk chef Sybille Kyed, fredag kl. 13.15 ”Land og by: Hvordan skaber vi et velfungerende lokalt fødevaresystem”.

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Effektiv markedsføring har givet den økologiske citron mange loyale kunder

Der er stor variation i købsmønstrene for de mest almindelige økologiske basisvarer, og ifølge Økologisk Landsforening kan flere varer lære af øko-citronens succes.

20-02-2025 6 minutter Dagligvarehandel

Tre stærke kandidater er nominerede til årets øko-pris

Økologisk Landsforening har nu sat navne på de tre kandidater, der er med i opløbet til Øko-prisen 2025, og ifølge markedschef for foodservice Torben Blok er der tale om tre stærke kandidater, som på hver sin måde kæmper for at udbrede de økologiske løsninger i landets professionelle køkkener.

19-02-2025 5 minutter Øko-prisen

Optimisme blandt økologiske svineproducenter: Noteringen stiger, og efterspørgslen vender tilbage

Noteringen for økologiske slagtesvin er højere end samme tid sidste år, rentepresset er aftagende, og forbrugerne er igen begyndt at efterspørge det økologiske kød.

17-02-2025 2 minutter Grise,   Økonomi