Annonce
Annonce

Det er nu 30 år siden, at de første Ø-mærker begyndte at guide kunderne frem til de økologiske fødevarer, og Økologisk Landsforening tilskriver det røde Ø en stor del af æren for, at danskerne i dag er det folkefærd i verden, som i gennemsnit har det største forbrug af økologi. Foto: Moment Studio
Hele Danmark fejrer Ø-mærket: Ø-mærket fylder 30 år
Pressemeddelelse
Ingen andre i verden køber så mange økologiske varer pr. indbygger som danskerne. Æren for det, kan i høj grad tilskrives det røde ø-mærke, som fylder 30 år i 2020.
Det røde statskontrollerede ø-mærke fylder 30 år i 2020 og sidder på et stigende antal af de varer, danskerne putter i indkøbskurven. Mærket spiller en væsentlig rolle for, at Danmark har det ubestridte verdensmesterskab i økologi og for, at økologien sætter nye mål for fremtiden.
Økologisk Landsforening vil bruge økologiens succes til at udvikle og skabe innovation, så danskerne kan se frem til nye økologiske produktionsformer og produkter. Ingen andre i verden køber så mange økologiske varer pr. indbygger som danskerne. Æren for det, kan i høj grad tilskrives det røde ø-mærke, som fylder 30 år i 2020.
Mærkets og økologiens succes har desuden været medvirkende til sundhedsgevinster for mennesker og dyr, samt mere omtanke for grundvand og natur. Inden mærket runder det næste skarpe hjørne, er Økologisk Landsforenings mål, at endnu flere økologiske varer lander i danskernes indkøbskurve, og at økologien tages til nye bæredygtige højder.
”Økologien er blevet voksen og velkonsolideret, men den må aldrig læne sig tilbage og blive doven. Ø-mærkets 30-årige styrke og økologiens stabile vækst skal bruges til at gå et skridt videre, så forbrugerne får endnu flere og endnu bedre muligheder for at træffe bæredygtige valg i fremtiden,” siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Salget af økologiske varer har været konstant stigende gennem samtlige 30 år, og ifølge en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Økologisk Landsforening, forventer 74 pct. af danskerne at købe mere økologi fremover.
”Hvor forbrugerne tidligere havde fokus på basisvarer inden for mejeri og grønt, ønsker de nu også mere niche- og trendprægede produkter fx inden for drikkevarer, snacks og chokolade. Det betyder, at der kommer flere nye, mindre virksomheder på banen, og at de eksisterende udvider deres sortiment,” siger han.
Økologisk Landsforening markerer derfor 30 året for ø-mærket med at sætte et konkret og ambitiøst mål for, hvor økologien er om ti år.
”Kigger vi historisk på økologiens vækst og succes, tør vi godt at sætte overlæggeren højt. Vi tror på, at det økologiske landbrugsareal er på 30 pct., og at de økologiske varer udgør 30 pct. af det samlede varekøb i 2030,” siger Per Kølster.
”Derudover arbejder vi intensivt på, at økologerne er dem, som står forrest for at løse klimaudfordringerne i landbruget, så vi tager vores del af ansvaret.”
Ø-mærkets 30-års fødselsdag bliver fejret i hele 2020 med kampagner i detailhandlen og forskellige aktiviteter.
FAKTA – VIDSTE DU:
• At knap 14 pct. af danskerne fødevareindkøb er økologisk
• At det økologiske landbrugsareal i Danmark er steget med 86 pct. siden 2007
• At Dansk Naturmælk var et af de første produkter, som fik det røde ø-mærke
• At Danmark var det første land i verden, som fik sin egen økologilov i 1987
• At grøntproducenter som Søris og Søbogaard har brugt ø-mærket lige siden 1990
• I 1991 fik de økologiske varer for første gang deres egne hyldeforkanter og butiksskilte, så forbrugerne kunne finde vej til varerne i butikkerne
For yderligere oplysninger:
Per Kølster, formand Økologisk Landsforening, tlf. 2222 0737, pk@okologi.dk
Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder i Økologisk Landsforening, tlf. 25 42 93 02, vk@okologi.dk
Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.
Flere artikler fra samme sektion
Effektiv markedsføring har givet den økologiske citron mange loyale kunder
Der er stor variation i købsmønstrene for de mest almindelige økologiske basisvarer, og ifølge Økologisk Landsforening kan flere varer lære af øko-citronens succes.
Tre stærke kandidater er nominerede til årets øko-pris
Økologisk Landsforening har nu sat navne på de tre kandidater, der er med i opløbet til Øko-prisen 2025, og ifølge markedschef for foodservice Torben Blok er der tale om tre stærke kandidater, som på hver sin måde kæmper for at udbrede de økologiske løsninger i landets professionelle køkkener.
Optimisme blandt økologiske svineproducenter: Noteringen stiger, og efterspørgslen vender tilbage
Noteringen for økologiske slagtesvin er højere end samme tid sidste år, rentepresset er aftagende, og forbrugerne er igen begyndt at efterspørge det økologiske kød.