Glæde over eksport, men bekymring for det lokale salg

Dansk øko-eksport er næsten fordoblet over de seneste fire år. I februar organiserede Økologisk Landsforenings eksport-team sammen med Bio aus Dänemark det fælles fremstød på fødevaremessen Biofach i Nürnberg. 32 danske virksomheder fik plejet deres netværk og skabt nye kunder.

”Og så fik de lejlighed til at hilse på miljø- og fødevareministeren, som ved den lejlighed i tydelige vendinger tilkendegav sin personlige opbakning til økologiske fødevarer. Også et brag af en event, som har en meget høj rating blandt virksomhederne,” siger Per Kølster i sin beretning på foreningens generalforsamling fredag.

”Effekten af indsatserne kan ingen bestride. Det er et samlingssted og åbent dansk vindue til omverdenen og så er det en rugekasse, der udklækker virksomheder, som med ildhu og idealisme engagerer sig i økologien og gradvist bliver lært op i, hvordan man kommer ud over grænserne. Billederne her er fra henholdsvis Nordic Organic Food Fair i Malmö og PLMA i Amsterdam, hvor vores eksportafdeling og virksomhederne også deltog i 2018. Ja, jeres forening har godt fat i markedet på alle fronter. Handlen har stigende fokus på, at produkterne på hylderne medvirker til en ansvarlig, fair og bæredygtig udvikling. Samtidig med at professionelle køkkener, offentlige og private, fremmer en grønnere, sundere og mere klimavenlig økologisk kost," siger Per Kølster.

Det lokale halter

Men når diskussionen om det nære, det lokale, det friske og det originale fra omegnen skal passes ind, så halter det, mener Per Kølster.

”Det er en jungle af udfordringer, uanset om det handler om direkte afsætning, offentlige indkøb eller lokale varer i detail. Der skal i den grad tænkes nyt for at skabe plads til at udvikle et nærmarked for lokalt producerede fødevarer i den mindre skala, som kan trives parallelt med det velkendte, som retter sig mod den store skala nationalt og internationalt. Man kan kun drømme om en fairness," siger Per Kølster og fortsætter:

”Et bæredygtigt fødevaresystem selv her i vores smørhul handler også om selvforsyning, om recirkulering og om det ansvar og den sikkerhed, der bedst kan folde sig ud i det nære. Tag Bornholm – en åbenlys fødevare-ø, har kun en selvforsyningsgrad på en 5-6 pct. Det er grotesk og risikabelt. Det Bornholmske samfund er madmæssig øde ø, som dække sit behov for mad med import. Det er helt parallelt til det vi kender fra ulande, hvor de producerer til verdensmarkedet men ikke har mad til sig selv. Det kunne der siges meget mere om, men det er grundlæggende ikke bæredygtigt. Og det gælder langt fra kun Bornholm. ”

I 2018 var foreningen dog sammen med sit udvalg for gårdbutikker og lokalt salg, Lejre Kommune og flere producenter, med til at sikre, at sidste års fødevareforlig kom til at omfatte en såkaldt småskalapakke. Den kan forhåbentlig understøtte det lokale salg.

”Nu følger vi sammen denne aftale til dørs. Vi arbejder i regi af Fødevarestyrelsen intenst på at finde løsninger, der sikrer mangfoldigheden og det nære og ikke kun erhvervsinteresser i den store skala. Når det lykkes, bliver det nemmere at starte egen fødevarevirksomhed og nemmere at levere lokalt,” siger Per Kølster.