Annonce

Annonce

.

Gasa vil sælge rodfrugter til Kina

Mange producenter er ved at få øjnene op for potentialet på det kinesiske marked, og det er ikke længere kun mejerierne, som øjner muligheden for en god handel

Mange producenter er ved at få øjnene op for potentialet på det kinesiske marked, og det er ikke længere kun mejerierne, som øjner muligheden for en god handel.

Et kg havregryn bliver solgt for 70 kr. i den kinesiske highend supermarkedskæde Olé, mens de kinesiske småbørnsforældre må hive ikke færre end 425 kr. op af lommen for en dåse med 800 g af Arlas modermælkserstatning.

Det er mere end det dobbelte af prisen på det danske marked, og det forklarer, hvorfor dåserne er låst fast med små stålwirer, så kunderne skal have hjælp af personalet, når de skal købe en dåse. 

Overskudsmælken ender i Kina

Med det prisniveau er det ifølge Ejvind Pedersen, chefkonsulent fra Landbrug & Fødevarer, forståeligt, at det ikke kun er de danske mejerier, som har fået øje på potentialet på det gigantiske kinesiske mejerimarked.

"Alle de mejerier, som har overskud af økologisk mælk, har opdaget det, og vi kan se, at der er kommet et større udbud og dermed også øget konkurrence på det kinesiske marked," vurderer Ejvind Pedersen, som har besøgt i den kinesiske udgave af BioFach fem gange.

De seneste fire år som en af arkitekterne bag Landbrug & Fødevares danske fællesstand, som i år havde otte danske udstillere med til økologimessen i Shanghai.

Gasa vil sælge rodfrugter i Kina

Selv om de kinesiske myndigheder endnu ikke har godkendt Danmark som eksportør af økologisk frugt og grønt, deltog Gasa Odense i år på den danske fællesstand.

Andelsselskabet Gasa Odense betragter det kinesiske marked som en attraktiv potentiel modtager af danske rodfrugter, og i år var det anden gang, at Per Madsen deltog i BioFach Shanghai.

"Vi er altid åbne for nye veje og deltager med en stand for at undersøge mulighederne, så vi kan være på forkant med udviklingen," siger Per Madsen.

Gasa Odense omsatte i 2017 for 550 mio. kr., hvoraf økologien bidrog med 10-20 pct., og han betragter Kina som en oplagt mulighed for at fjerne en del af de tunge varer i form af forskellige rodfrugter fra det europæiske marked.

"Den vækst, vi oplever i øjeblikket, sker netop inden for økologi og eksport," siger Per Madsen, som havde et parti snackgulerødder med til Kina.

I Kina har han haft kontakt med flere potentielle samarbejdspartnere – både kinesiske og danskere, som allerede er aktive i Kina, men han har ikke lagt sig fast på, hvem der skal hjælpe grøntsager og rodfrugter fra Gasa Odenses 27 leverandører til Kina.

Til gengæld blev Per Madsen bekendt med, at det nu er muligt at fragte fødevarer med tog fra Hamborg til Kina på 17 dage.

Flere artikler fra samme sektion

Effektiv markedsføring har givet den økologiske citron mange loyale kunder

Der er stor variation i købsmønstrene for de mest almindelige økologiske basisvarer, og ifølge Økologisk Landsforening kan flere varer lære af øko-citronens succes.

20-02-2025 6 minutter Dagligvarehandel

Tre stærke kandidater er nominerede til årets øko-pris

Økologisk Landsforening har nu sat navne på de tre kandidater, der er med i opløbet til Øko-prisen 2025, og ifølge markedschef for foodservice Torben Blok er der tale om tre stærke kandidater, som på hver sin måde kæmper for at udbrede de økologiske løsninger i landets professionelle køkkener.

19-02-2025 5 minutter Øko-prisen

Optimisme blandt økologiske svineproducenter: Noteringen stiger, og efterspørgslen vender tilbage

Noteringen for økologiske slagtesvin er højere end samme tid sidste år, rentepresset er aftagende, og forbrugerne er igen begyndt at efterspørge det økologiske kød.

17-02-2025 2 minutter Grise,   Økonomi