Annonce
Annonce
Der mangler ikke forbilleder for de danske kokkeelever, som mandag aften kunne se Michelin-stjernene vælte ned over landets bedste restauranter. Foto: Jakob Brandt
Dansk gastronomi gør sig igen bemærket på den absolutte topscene
Ved Michelinguidens nordiske uddeling mandag aften blevet der uddelt 45 stjerner til 32 danske restauranter, mens en enkelt gik til en restaurant i Grønland.
Årets Michelin Guide er mandag aften blevet præsenteret, og madguiden har afsløret fordelingen af stjerner ved en overrækkelsesceremoni i den finske by Turku. Danmark er igen fornemt repræsenteret, og dermed cementerer danske restauranter endnu engang sin plads på den gastronomiske verdensscene, skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Den roser Danmarks kokke og fødevareproducenter for at være karakteriseret ved en unik evne til kontinuerligt at innovere, og netop evnen til at skabe innovative produkter på tværs af sektorer og fagligheder er ifølge ministeriet helt centralt for at gøre Danmark til et gastronomisk centrum.
For fem danske restauranter blev der tale om en særlig aften, da de alle modtog deres første Michelin-stjerne. Det gælder restauranten Domæne i midtjyske Gødstrup, ARO i Odense, Grand Royal i Vejle, Tri i vestjyske Agger og Villa Vest i Lønstrup, mens københavnske Koan går fra nul til to Michelin-stjerner. I topppen af Michelin-skalaen beholder både Geranium og Noma deres tre Michelin-stjerner, som ifølge Michelin Guiden viser, at de er værd at rejse efter.
Stjernerne er guld værd
Antallet af såkaldte gastro-turister i Danmark er de seneste år vokset markant, og Pia E. Voss, der administrerende direktør i Horesta, forventer at den nye markering af dansk gastronomis høje niveau vil få endnu flere højtforbrugende turister til at søge mod Danmark.
”Michelin-uddelingen viser, at dansk gastronomi står stærkere end nogensinde. Betydningen af det kan ikke overvurderes. Dansk gastronomis succes smitter af på Danmarks brand i udlandet, hvor det sammen med for eksempel vores design og bæredygtighed bidrager til at skabe et billede Danmark som cool og hot på samme tid”, siger Pia E. Voss, der er administrerende direktør i HORESTA.
Minister: Imponerende højt niveau
”Styrken ligger i kontinuerligt at udfordre og genfortolke den position, der allerede er opnået inden for dansk gastronomi. Begivenheder som denne er med til at fastholde Danmarks status som et land med gastronomi og fødevarer af høj kvalitet,” hedder det i meddelelsen, hvoraf det fremgår at de mange stjerner også er et skulderklap til danske fødevareproducenter, da det i høj grad er danske kvalitetsråvarer, der danner grundlag for den gode madoplevelse.
Det glæder minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V):
”Det er et imponerende højt niveau, som Danmark igen ligger på. Vi er et lille land, men vi ligger i den absolut verdenstop rent gastronomisk. Det vidner om en meget stor talentmasse og kreativitet i branchen, der inspirerer hinanden til at blive bedre. Jeg glæder mig samtidig over, at stjernestøvet er drysset over kokke i flere egne af landet. De skal hyldes for opfindsomhed og grundighed. Samtidig fortjener de danske fødevareproducenter også en del af rosen for at have bidraget til, at de dygtige kokkes idéer kan få luft under vingerne,” siger ministeren.
Her landede de danske stjerner
I alt har 32 restauranter i Danmark stjerner. Herudover har en restaurant i Grønland en stjerne.
Restauranterne i Danmark fordeler sig med:
- 18 restauranter på Sjælland
- 12 i Jylland
- 1 på Fyn
- 1 på Bornholm.
- I Grønland er den færøske restaurant Koks midlertidigt placeret i det vestlige del af landet i bygden Ilimanaq. Restauranten vil senere returnere til Færøerne.
Nye et-stjernede restauranter:
-
Domæne, Herning
-
Tri, Agger
-
Villa Vest, Lønstrup
-
Aro, Odense
-
Grand Royal, Vejle
Nye to-stjernede:
- Koan, København
Beholder tre stjerner:
-
Geranium, København
-
Noma, København
Beholder to stjerner:
-
AOC, København
-
Alchemist, København
-
Frederikshøj, Aarhus
-
Henne Kirkeby Kro, Henne
-
Jordnær, Gentofte
-
Kadeau, København
-
Kong Hans Kælder, København
-
Koks, Grønland
Beholder én stjerne
-
Alouette, København
-
Domestic, Aarhus
Kilde: Fødevareministeriet
Flere artikler fra samme sektion
Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere
Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.
Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig
Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.
Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S
Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.