Annonce
Annonce
Dansk økologi-eksport når nye højder
Pressemeddelelse
Udlandet efterspørger økologiske varer fra Danmark som aldrig før. Der blev eksporteret økologiske oste, æg, skinker, gulerødder og andre danske øko-varer for knap tre mia. kr. i 2017, viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til en fremgang på hele 21 pct. på ét år.

Thise Mejeri i eksportfremstød arrangeret af Økologisk Landsforening. Økologisk Landsforening
Den voksende appetit på dansk økologi i udlandet, får den danske øko-eksport til at sætte ny rekord. Der blev eksporteret danske øko-varer for 2.951 mio. kr. i 2017, viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på 21 pct. på et år. Dermed er den danske øko-eksport næsten fordoblet på fire år.
"Det globale salg af økologi er mere end femdoblet siden år 2000. Forbrugerne verden over efterspørger i stigende grad økologi – men ingen i samme omfang som danskerne. Danmarks position som verdens førende økologination og de danske virksomheders evne til at udvikle innovative økologiske produkter, der matcher tidens trends, gør dansk økologi eftertragtet på eksportmarkederne. Derfor sætter dansk økologi-eksport rekord år efter år," siger Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.
Øko-mejeriprodukter fylder mest i eksporten
Den økologiske eksport steg på tværs af varegrupper, viser de nye tal. Særligt eksport af økologiske mejeriprodukter og æg voksede og udgør nu 42 pct. af den samlede eksport. Også eksporten af økologisk kød, frugt og grøntsager samt drikkevarer voksede mærkbart.
Tyskland er fortsat det største eksportmarked for danske øko-virksomheder og står således for 42 pct. af den samlede eksport. Derefter kommer Sverige (16 pct.), Kina (10 pct.) og Frankrig (7 pct.).
En af de økologiske virksomheder, der mærker den stigende efterspørgsel fra eksportmarkederne, er Thise Mejeri, der primært sælger økologiske oste til udlandet.
"Vi har øget vores eksport med mere end 35 pct. i år. Det baserer sig primært på en markant voksende eksport til de nordiske markeder, hvor vi i år for alvor har fået hul igennem til Norge. Vi har desuden udvidet vores eksport til en række oversøiske lande – vi har blandt andet haft et stort gennembrud i USA. Ligesom eksporten til Tyskland og Benelux-landene også fortsat er i vækst," siger salgs- og marketingdirektør hos Thise Mejeri, Peder Gerhardt Jessen, der har en klar forventning om, at Thise Mejeri vil øge sin eksport med yderligere cirka 30 pct. hvert år i de kommende år.
Også importen af økologiske varer steg i 2017 - med 20 pct. Det er ifølge Økologisk Landsforening bl.a. et udtryk for, at produktionen af primært frugt og grønt – trods voksende omlægning - stadig ikke kunne følge med den voksende efterspørgsel i 2017.
Læs mere om de nye eksporttal på Danmarks Statistisk.
UDVIKLINGEN I DANSK ØKOLOGI-EKSPORT:
Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.
Flere artikler fra samme sektion
De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine
Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.
Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter
Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.
Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere
Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.